Velkommen |
Velkommen til Vallekilde – Hørve Friskole, der ligger i det smukke Odsherred i Nordvestsjælland.
Skolen bygger på værdier som bl.a. nærhed, dannelse, medindflydelse, natur og musik.
Her bliver der lagt stor vægt på det kreative, såvel som det boglige.
Vallekilde-Hørve Friskole er en lille hyggelig skole med 171 børn fordelt fra 0. – 9. klasse, en SFO med ca. 68 børn og pr. 1. april 2013 en skovbørnehave med ca. 30 børn.
Der er 25 ansatte heraf 13 lærere, 5 SFO-medarbejdere, 4 medarbejdere i skov-børnehaven, 2 sekretærer, 1 pedel samt 1 rengøringsassistent.
Der optages ca. 18 børn pr. årgang.
Skolen er i en periode af positiv udvikling – både fysisk og i forhold til antal elever og har solide rødder i skolens fortid og forældrenes ønsker.
Der drives skole i egnens gamle forsamlingshus ”Baunen” fra 1906, som mange har gode minder fra.
Foran skolens hovedindgang er busstoppested mod Vallekilde og Hørve.
Til den øvrige bygningsmasse blev der i 1998 tilføjet 4 dejlige, lyse klasselokaler og i februar 2008 endnu en bygning – af træ – med 3 tilsvarende dejlige klasselokaler og et multirum, ligesom den ældste bygningmasse blev renoveret med for eksempel et helt nyt og moderne fysiklokale.
I 2013 stod vores nye skovbørnehave klar til indflytning.

