Ledige stillinger
Skovbørnehaven v/Vallekilde-Hørve Friskole søger en pædagog snarest.
Vores Skovbørnehave ligger placeret i naturskønne omgivelser i det sydlige Odsherred, der bruges som ”Verdens bedste legeplads”.
Vi opholder os det meste af dagen udendørs, hvor vi gerne bruger naturen som afsæt til pædagogiske aktiviteter. Hos os kommer man hjem fra arbejde beskidt, træt og lugter af bål røg. Skovbørnehaven er en integreret del af Vallekilde-Hørve Friskole, og skaber på den måde gode sammenhænge for børnene til en tryg skolestart. Vi er et lille sted, med plads til 45-50 børn i alderen 3 – 6 år og deres familier. Forældresamarbejdet bygger på tillid, inddragelse og ejerskab. Vi er en 12-årig gammel skovbørnehave bestående af et hold på 6 fastansatte, en daglig leder med børnetimer og vikarer efter behov. Vi arbejder på at integrere naturen i et større omfang som vores pædagogiske omdrejningspunkt og leder efter en der blandt andet brænder for naturaktiviteter og udeliv. Vi er mange iderige personer med fuld fart på, og du vil få stor indflydelse på, hvorledes din arbejdsplads udvikler sig.
Kan du se dig selv i Skovbørnehavens fælles værdier:
- Glæde og begejstring
- Fællesskab og relationer
- Kvalitet og faglighed
- Tryghed og anerkendelse
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, og har flere af nedenstående kvalifikationer hører vi gerne fra dig.
- Du kan være primær pædagog for en børnegruppe
- Du kan inddrage naturen som læringsrum og omdrejningspunkt for fordybelse og aktiviteter
- Du kan arbejde struktureret og overholde tidsplaner i hverdagen.
- Du kan spille et instrument og give hverdagen et musisk pust.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst med BUPL.
Vi forventer et besøg inden modtagelse af ansøgning. Aftaler om besøg og yderligere oplysninger: Daglig leder Mikkel Glæsner 24 65 68 41 eller skoleleder Bo Espersen 30 36 95 45.
Ansøgning sendes til kontor@vhfriskole.dk – Vi afholder løbende jobsamtaler.